Sider

lørdag den 22. februar 2014

Strikket babyvest

Her er den så, mit januarbidrag til "12 Months og Knitting". Og ja, den blev færdig i januar, jeg har bare ventet på at få taget billeder af det. Enten har den været fuld af krummer, ligget i vasketøjskurven eller lyset har været for dårligt til billeder. Men nu er det lykkes.







Vesten er strikket med udgangspunkt i Farmorfabrikkens opskrift. Dog har måtte slå en del flere masker op end i opskriften, da den i første omgang blev alt for lille. Jeg endte med at slå 74 masker op og den passer min dreng på 9,5 måned perfekt. Den er strikket i Drops Baby Merino i en flot dyb marineblå. Jeg elsker farven, den går til stort set alt tøj.

Jeg er forelsket i strikkede veste til min lille dreng. De er lækre, de holder ham dejlig varm på kroppen og de er nemme at få af og på. Det er bestemt ikke den sidste vest jeg skal strikke til ham.

tirsdag den 18. februar 2014

Til mig selv februar 2014


Julie bag bloggen Krea Krumspring har udnævnt februar til "Ego"-måned. En hel måned dedikeret til at lave krea-ting til sig selv. Det er fedt og jeg vil gerne være med. De øvrige deltagere kan ses her.

De sidste 10 måneder har det kun stået på strik, syning og hækling af babyting. Sådan er det når man bliver mor og synes hjemmelavet baby-stuff er det sødeste i verden. Men nu hvor min barsel lakker mod enden, står jeg akut og mangler en ny garderobe. Jeg orker ikke at have det tøj jeg har brugt de sidste 10 måneder på på arbejde. Det minder for meget om en tid med gylp, havregrød og andet godt på tøjet konstant. Ikke at det har været en dårlig tid, bestemt ikke. Det har været helt fantastisk og jeg har elsket at gå hjemme, men nu er det slut for denne gang. Et nyt liv skal for mig til at starte, et liv hvor jeg både skal være en arbejds-mig og en mor-mig, og det kræver altså lidt nyt i garderoben.

Jeg har planer om tre kjoler og et par bukser. De to af kjolerne og bukserne har jeg stof til, de er klippet og faktisk også syet. Jeg mangler bare at få taget billeder af de færdige resultater, det når jeg forhåbentlig i løbet af de næste par de dage.  Den sidste kjole mangler jeg stadig stof til, men måske jeg skal på lidt stof-shopping i weekenden.




Nå ja, og så er jeg jo også i gang med at strikke en cardigan til mig selv til februars udgave af "12 Months of Knitting". Status og billeder af dette projekt kommer også snart. Jeg håber i vil følge med.

torsdag den 30. januar 2014

12MOK - Februar

Jeg har modtaget den fineste pakke fra Tusindfryd Cph. Pakken indeholdt det lækreste lama Uld i en dejlig varm karry gul farve.




Pakken indeholdt også opskriften på denne cardigan. Cardiganen er mit februar projekt i 12 Month of Knitting udfordringen. Jeg glæder mig SÅ meget til at komme igang med den, og endnu mere til at se det endelige resultat. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg normalt ikke strikker så "store" sager.

Jeg er spændt på farven, er den mon for farverig? Jeg blev grebet af vinterens triste grå farver da jeg skulle bestille garnet og synes jeg trængte lidt varme, både i form af cardiganen men også i farven. 

Januars strikke projekt er færdiggjort, det har det egentlig været i en uges tid. Jeg mangler at få taget billeder af den fine babyvest, jeg har bare manglet ordentligt lys, virkelig manglet! Og i dag hvor lyset er ok, har drengen selvfølgelig taget vesten på ud og sove. Den bliver fotograferet snarest.

I mellemtiden, mellem den færdige babyvest og februars projekt (som jeg jo manglede garnet til, ellers var jeg nok gået i gang med den) kom jeg til at gå igang med en lille bitte babytrøje. Trøjen er str. 1 måned og skal være til min kusines lille nye dreng som ankommer til juni.


onsdag den 22. januar 2014

Vundet giveaway - babybukser

Tilbage i november vandt jeg en give away hos Mrs. Lolli's. Jeg vandt et par babybukser som Bulderbassen skulle være testbaby på. Lola har selv udviklet mønsteret og da hun ikke selv havde nogle babyer at putte i bukserne, søgte hun altså testbabyer til at afprøve mønsteret (se indlægget her).

En Bulderbasse som min bruger en del bukser, så vi var selvfølgelig glade da bukserne kom med posten. Vi var selvfølgelig også spændte på Lolas stofvalg, da det havde været en hemmelighed. Vi blev ikke skuffede :)

Her er så et par billeder af Lolas fine bukser i aktion. 





Er de ikke fine? 
Jeg synes stoffet er tilpas farvestrålende med med rigtig sødt motiv til et lille barn. Og så kan jeg godt lide at ribberne i ben og talje er forskellig farve.
Lola har gjort et godt stykke arbejde med mønsteret. Bukserne passer perfekt til min korte, lidt brede dreng. Der er god bevægelsesfrihed uden at de er alt for brede om numsen, benlængden er god og højden er perfekt. De skal ikke trækkes helt op under armhulerne og er ikke for korte bagpå når der siddes ned. Dog er elastikken i maven lige det strammeste. Det er et par bukser vi er rigtig glade for.

Tak for bukserne Lola!

torsdag den 16. januar 2014

12 Months of Knitting

Cecilie med bloggen hvad bier tænker har startet en udfordring, nemlig en strikkeudfordring. Udfordringen hedder "12 Months og knitting" og går i sin simpelthed ud på at strikke en ting om måneden i alle årets 12 måneder. Lyder det ikke spændende og udfordrende?



Det synes jeg det gør, når man som mig elsker at strikke og i det hele taget bare elsker garn. Spændende fordi der er så mange ting jeg har lyst til at strikke og fordi der nøje skal udvælges 12 helt rigtige projekter. Udfordrende, ikke så meget fordi der skal strikkes, det synes jeg at jeg har fint styr på, men her ligger udfordringen nok i tiden. Det tager tid at strikke, ofte lang tid, og får man tiden til 12 projekter? Måske, måske ikke. Men hvis man ikke prøver at få tid, så får man der ihvertfald heller ikke.

Jeg vil ihvertfald tage udfordringen op - så må jeg se hvad tiden rækker til. Hvilke 12 projekter det skal være ved jeg ikke endnu. Men en ting er sikkert, det bliver en blanding af både strik og hækling, store og små projekter.

De første tre projekter er fastlagt, det bliver nemlig disse tre ting:



Januar: Strikket babyvest efter farmorfabrikkens opskrift (billede lånt her).
Februar: Cardigan i lamauld fra Tusindfryd Cph (billede lånt her)
Marts: Strikket puf alla denne fra kvalitid.dk. Opskriften er fra Memento Vivere (billede lånt her).

Januars projekt er allerede godt igang og nu har jeg en undskyldning for at købe garnet til februars projekt :-).

Projekterne kan også følges på instagram hos @chavmand og under hash-tagget #12monthsofknitting.

søndag den 12. januar 2014

Leggings

Jeg har syet mine første par leggings til Bulderbassen, det bliver bestemt ikke de sidste!

De er bløde, bevægelige, pæne (synes jeg, også til en dreng) og utrolig nemme at sy. Mønsteret er hjemmelavet, tegnet efter et par H&M natbukser. Dog med lidt bredere rib i benene. Mønsteret er tegnet uden at sprætte bukserne op først.

Stoffet har jeg købt i efteråret af Bybørn. Det er øko-tex jersey i den lækreste kvalitet. 





Jeg har egentlig haft mange planer med dette stof, men aldrig nået at føre dem ud i livet.. Nu er det blevet til disse leggings. Der er meget mere stof tilbage som helt sikkert skal bruge. Har i nogen forslag til hvad jeg yderligere skal lave af dette stof?

Jeg overvejer et lave en matchene savlesmæk. Jeg har dog ikke nogen overlocker eller tilsvarende, er der nogen der har erfaring med dette? Tænker om man ikke bare kan sy for- og bagstykke sammen ret mod ret og så vende den så retten kommer udad og syningen indad?


fredag den 10. januar 2014

Sy-abstinenser

Kan man have sy-abstinenser?

I så fald er det hvad jeg har haft det sidste stykke tid. Jeg har ikke syet noget siden starten af december - det er en HEL måned! Så der var næsten tale om en forløsning, da jeg i tirsdags fik fundet stof frem og klippet op til et par projekter.


Der er klippet til et par leggings, et par fløjsbukser og fire spisesmække, det hele til Bullerbassen. Det skarpe øje kan se, at legginsene allerede er syet. Jeg kunne simpelthen ikke dy mig, de var så hurtige og nemme og sy (de kommer i et indlæg for sig selv) :)

I løbet af tirsdag og onsdag aften fik jeg så tid til at sidde ved mit nye, og helt eget, sybord for første gang. De resulterede i to færdigsyede spisesmække.



De er allerede taget i brug. Med en dreng der øver sig i selv at spise med fingrene, bruger vi rimelig mange af denne slags for tiden.

I eftermiddag skal jeg ud og købe nyt stof - Juhuu, håber at finde nogle fine sager!!