Sider

Viser opslag med etiketten strik til baby. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strik til baby. Vis alle opslag

lørdag den 22. februar 2014

Strikket babyvest

Her er den så, mit januarbidrag til "12 Months og Knitting". Og ja, den blev færdig i januar, jeg har bare ventet på at få taget billeder af det. Enten har den været fuld af krummer, ligget i vasketøjskurven eller lyset har været for dårligt til billeder. Men nu er det lykkes.







Vesten er strikket med udgangspunkt i Farmorfabrikkens opskrift. Dog har måtte slå en del flere masker op end i opskriften, da den i første omgang blev alt for lille. Jeg endte med at slå 74 masker op og den passer min dreng på 9,5 måned perfekt. Den er strikket i Drops Baby Merino i en flot dyb marineblå. Jeg elsker farven, den går til stort set alt tøj.

Jeg er forelsket i strikkede veste til min lille dreng. De er lækre, de holder ham dejlig varm på kroppen og de er nemme at få af og på. Det er bestemt ikke den sidste vest jeg skal strikke til ham.

søndag den 29. december 2013

Strikkede bukser

Tilbage i oktober lavede jeg et indlæg om tidsfordriv, nemlig et strikketøj jeg blev nødt til at pille op (se indlægget her). Det drejede sig om et par strikkede bukser til Bullerbassen. Nu er bukserne færdige, det blev de faktisk allerede i november. Bukserne har været i brug et par gange og de er så gode. De er dejlig varme og giver en fantastisk bevægelsesfrihed til min lille tumling.