Sider

torsdag den 7. november 2013

Sy til din baby #6 - Spisesmække


Disse spisesmække er vi utrolig glade for herhjemme. Det at de også sidder rundt om armene går, at spisesmækken ikke drejer rundt når man har lidt svært ved at sidde stille.

De er syet i poplin med "tisselagen" på bagsiden. De to sider er syet sammen med kantbånd rundt i kanten. Mønsteret er oprindeligt fra Stof og Stil (se her), men jeg har lavet dem en lille smule kortere, da jeg synes det passede bedre babyer at den ikke var så lang.

tirsdag den 5. november 2013

Sy til din baby #5 - Baggy Sweatpants

Dagens babyprojekt er disse lidt baggy sweatpants. Det er yndlingsbukserne herhjemme lige for tiden. De er bløde og behagelige at have på (tror jeg) og der er massere af plads til numsen og bevægelsesfrihed når nu man er ved at øve sig på at trille ;) Det er et hjemmelavet mønster og jeg skal helt sikkert lave flere par (hvis jeg kan finde ud af at skalere mønsteret til en størrelse eller to større).

Idéen til buksemodellen er kommet ud af et par bukser jeg så i Magasin for noget tid siden.










Forfulgt af uheld


Her ligger vores nye sofabord. Det ligger lige midt på stuegulvet, usamlet. Det har det gjort siden i lørdags.
Det er nemlig med dette sofabord, som med alle andre ting vi har købt gennem det sidste halve års tid - Puslebordet, autostolen, støvsugeren og sofaen for bare at nævne et par stykker - der er noget galt med det!!

Hold nu på hvor er det irriterende at bruge oseaner af tid på af vælge et produkt, købe det, forventningsfuldt komme hjem med det, pakke det ud og opdage at det ikke virker som det skal, for herefter at bruge oseaner af tid på at bytte eller vente på reservedele. Hvad er der blevet af kvalitetssikring inden produktet forlader fabrikken??

Er det for meget at forlange, at selvom man ikke køber de aller dyreste produkter - og bestemt heller ikke de aller billigste - så skal det altså virke og være i orden??

Øv, hvor er jeg bare træt af det! Måske er vi bare uheldige. I så fald må vores uheld gerne snart høre op. Er der andre derude som er lige så uheldige som mig eller er jeres nyindkøbte ting altid i acceptabelt stand??

Nå, beklager det lidt sure indlæg.

Sy til din baby #4 - Varm strik

For et par uger siden blev jeg langt om længe færdig med denne lækre strik til Bullerbassen. Den er perfekt til middaglure i barnevognen.




Den er strikket i en olivengrøn Drops Merino Extra Fine (jeg har desværre ikke haft held med at fange farven helt på billederne - den er mørkere grøn end hvad billederne syner af).
Det er mit første strikkeprojekt hvor ærmer og krop strikkes ud i ét. Jeg synes selv det er blevet meget godt.
De fine træknapper med bamser er fra Panduro hobby.

søndag den 3. november 2013

Sy til din baby #3 - Stribede bukser





Det tredje babyprojekt er disse fine stribede ballonbukser. Jeg har lavet dem med rib både i maven og i benene og med runde lommer. Jeg synes selv de runde lommer er blevet ret fine til bukserne. Bukserne er syet er dette mønster fra MiniKrea. Stoffet er fra Stof og Stil.

Jeg er ikke helt tilfreds med mønsteret, størrelserne er alt for store. Bukserne er syet i størrelse 2-4 måneder og er stadig alt for store til min dreng på et halvt år. Er der andre der har erfaring med dette eller andre mønster fra MiniKrea?

Jeg er igang med endnu et par bukser efter dette mønster - dog med en del (forhåbentlig) forbedringer til mønsteret.

Fortsat god Søndag derude i blogland!

Sy til din baby #2 - Lækkert babytæppe og elefant

Da jeg sidste år noget uventet skulle være faster, hæklede jeg dette fine babytæppe og den buttede elefant i barselsgave til min lille nye nevø. (beklager de dårlige billeder).




Tæppet er hæklet efter dette mønster i fine blå nuancer.

Sy til din baby #1 - Farlig løve

Jeg er allerede bagud med mine indlæg i "sy til din baby"-legen som Anna så fint har arrangeret. Målet er 31 indlæg - ét for hver dag i November.

Mit første indlæg blev forsinket af en tur på skadestuen med Bullerbassen som trillede ned af sofaen - der skete heldigvis ikke andet en ordentlig bule på hovedet!
Mit andet indlæg blev forsinket af almindelig lørdagshygge herhjemme :)

Nå, men hvorom tid er, så skal i da ikke snydes for indlægene, så idag kommer der hele tre babyprojekter.

Det første projekt er denne dejlige jakke med løve mønster og fine håndformede lommer.




Den er syet i orange jersey med brunt løvetryk og foret med brunt jersey. Jeg er ret vild med kontrasten mellem de brune løber og den orange baggrund. 
Mønsteret er fra Ottobre 4/2012.

Jakken er allerede godt brugt og har derfor mistet lidt af farven. Jeg har desværre kun dette billede af jakken i brug. En lille model - kun 2 måneder gammel - med en alt for stor jakke. Jakken var beregnet til efteråret, jeg var bare i god tid med at sy den :)



Mere om de fine bukser modellen har på i er senere indlæg :)